Fakta, Forebyg

Ny Forskning: 1 ud af 169 redder livet

Hver gang 169 patienter bliver screenet for hjerte-kar sygdomme med et nyt screeningsprogram, bliver ét liv reddet viser nye data publiceret i Lancet.

Det nye screeningsprogram undersøger blodtrykket, graden af åreforkalkning og udposning på hovedpulsåren (aorta) ved hjælp af ultralyd. Mænd i alderen 65-74 år har deltaget i undersøgelsen, der startede helt tilbage i 2008.

“Mere end 20 pct. af deltagerne i screeningsgruppen havde gavn af screeningen Og det var et – for Jes S. Lindholt – overraskende resultat, at så mange af mændene havde udiagnosticerede kardiovaskulære sygdomme, når man i dag i stort omfang har adgang til diagnostisk teknologi” i følge Nana Fischer fra Dagens Medicin.

Artiklen kan læses på vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om  forebyggelse og fakta.


Vil du vide mere om hvad man ser efter og  hvordan man undersøger for hjerte-kar sygdomme?

Hovedpulsåren fordeler iltet blod fra hjertet til hele kroppen. Jo ældre vi bliver, jo større sandsynlighed for åreforkalkning og mindre elastiske pulsårer. Hos nogle sker det i en sådan grad, at der dannes en udposning, som i værste fald kan sprænge.

Langt de  fleste blodpropper skyldes åreforkalkning. Derfor er graden af åreforkalkning vigtig at holde øje med. Åreforkalkning er fedt og kalk, der sætter sig i karvæggen og snævrer blodåren ind. Man kan se tidlige tegn på åreforkalkning i halspulsårerne og ved større grad af åreforkalkning, også  i benenes pulsårer.

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder. Blodtrykket bør ikke være over 140/90 mmHg. Er blodtrykket for højt, kan du nedbringe risikoen for en blodprop med 40% ved at sænke det med 10 enheder.

Author


Avatar