Alt fedt er ikke lige fedt

Hvis du vil forebygge hjerte-kar-sygdomme

Af institutleder, professor, dr.med. Arne Astrup, Institut for Idræt & Ernæring, Københavns Universitet.

arne-e-amil

Danmark har tradition for at være i spidsen, når det gælder forskning i kost og hjerte-kar-sygdomme, men vi fører også an, når forskningen skal omsættes til lovgivning og forbrugerinformation. Således var Danmark i 2004 det første land i verden, der forbød de skadelige transfedtsyrer. Siden har en håndfuld lande fulgt trop og kopieret den danske lovgivning.


Færre og færre bliver ramt af en blodprop, og færre og færre af de ramte dør af det. I Danmark alene er dødeligheden halveret på bare 10 år. Til gengæld er forekomsten af åreforkalkning i befolkningen steget – for overlever man en akut blodprop, lever man videre med åreforkalkning og dermed med risikoen for at få en ny blodprop.

 

Forebyggelse har stor effekt
De faldende tal for både forekomsten af og dødeligheden ved akutte blodpropper skyldes ikke alene den akutte indsats på sygehusene. Den forebyggende indsats har ligeledes haft stor effekt. Afskaffelsen af transfedtsyreholdige fødevarer, råd om hjerterigtig kost, rygestop og øget motion har sammen med udbredt anvendelse af kolesterol- og blodtrykssænkende medicin bidraget til succesen. Hvor meget disse indsatsområder hver især har bidraget er svært at sige, men den samlede pakke har virket. Uden den effektive forebyggelse vi kar været vidne til, ville forekomsten af blodpropper uden tvivl været steget – ikke mindst i en befolkning, hvor gennemsnitslevealderen stiger. Derfor er der god grund til at fortsætte den forebyggende indsats gennem både forskning og formidling af forskningsresultater.

Ny forskning om fedtstoffer
Et af de forskningsområder der har været fokus på, er de skadelige og nyttige effekter af fedtstoffer. Hvor man tidligere talte om flerumættede fedtsyrer som én type fedt og mættet fedt som en anden, tyder nye undersøgelser på, at man både bør skelne mellem n-6 og n-3 fedtsyrer blandt de flerumættede fedtsyrer og mellem de forskellige typer af mættede fedtsyrer. De sidste par år har nye forskningsresultater således ændret vores opfattelse af, hvilke fedtstoffer som er optimale, ligesom vi nu kigger mere på de enkelte fødevarer end på, hvilke fedt de lige indeholder.

Flerumættet fedt versus mættet fedt
En række lodtrækningsstudier har sammenlignet effekten af mættet fedt og flerumættet fedt på blodpropper og død hos personer med åreforkalkning. Analysen af disse studier peger ikke på nogen sundhedsmæssig fordel ved at skifte mættet fedt ud med flerumættet fedt af n-6 typen. Måske vil en udskiftning ligefrem øge forekomsten af hjerte-kar-sygdom og død, men det er dog usikkert. Kun hvis mættet fedt erstattes af flerumættet fedt med et væsentligt indhold af n-3 fedtsyrer, er der en sundhedsmæssig gevinst. Selvom undersøgelsen er udført på personer med eksisterende åreforkalkning, anses resultaterne for også at gælde den almindelige befolkning, idet en stor del af befolkningen udvikler åreforkalkning, og mere end hver fjerde vil dø af det. Ikke alene er det uhensigtsmæssigt at erstatte mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen, når det gælder hjerte-kar-sygdomme. Ifølge forskerne, der står bag lodtrækningsstudierne, er der også holdepunkter for, at et øget indtag af n-6 er ansvarlig for en øget forekomst af brystkræft hos kvinder.

Alt mættet fedt er ikke lige fedt
Nye analyser giver også belæg for, at man i højere grad bør skelne mellem de forskellige typer mættet fedt, som findes i forskellige fødevarer. For eksempel er der mættet fedt i både mørk chokolade, æg, mejeriprodukter og kød, men fedtsyresammensætningen er meget forskellig og dermed også de biologiske virkninger. På samme måde afhænger fedtsyrernes virkning også af,
hvilke andre stoffer der er i fødevaren. De senere års forskning betragter derfor ikke mættet fedt som én gruppe, men foretrækker at analysere de fødevarer, der er rige på mættet fedt, enkeltvis. Forskningen viser samtidig, at den sundhedsmæssige effekt af fedtstoffer ikke kun påvirker blodets LDL-kolesterol, men også har indvirkning på en række andre mekanismer.

Chokolade er sundt
Selvom mørk chokolade har et højt indhold af mættet fedt (stearinsyre), er der intet der tyder på, at indtag af mørk chokolade øger forekomsten af hjertekarsygdom. Tværtimod er der ret godt belæg for, at mørk chokolade bidrager til at nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes. Undersøgelserne peger således på, at et højt indtag af chokolade nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom med 39 procent, slagtilfælde med 27 procent og diabetes med 31 procent.

Spis æg
32 procent af et ægs fedtindhold består af mættet fedt. Danskerne spiser i dag i gennemsnit kun 1/6 æg dagligt, men en rapport fra Fødevareinstituttet, DTU fra 2011 konkluderer, at danskerne godt kan spise 6 gange så mange æg, dvs. et helt æg hver dag, uden at det vil føre til en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Så selvom denne anbefaling fører til et øget indtag af mættet fedt (og dermedkan siges at være i modstrid med kostrådene), er der ikke belæg for, at det vil øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Ost og yoghurt
Mejeriprodukter er en vigtig kilde til mættet fedt, især når det gælder smør, fløde og ost. En række undersøgelser viser imidlertid, at indholdet af fedtsyrer i disse federe mejeriprodukter er specielt, og at virkningen på kroppen afhænger af de øvrige næringsstoffer i fødevaren. Forskning i sammenhængen mellem indtag af de forskellige mejeriprodukter, som mælk (fed vs. mager), smør, ost og yoghurt viser, at et højt indtag af mejeriprodukter ikke er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Tværtimod peger studierne på, at et højt indtag af de magre mejeriprodukter samt ost er forbundet med en vis nedsat risiko for både hjerte-kar-sygdom og død samt udvikling af type 2 diabetes.

Spis magert kød og kødpålæg
Kød er en anden vigtig kilde til danskernes indtagelse af mættet fedt. Her viser en række undersøgelser til gengæld, at et højt indtag af kød kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. En undersøgelse, hvor betydningen af kød og mejeriprodukter blev sammenlignet, viste en øget risiko for hjerte-kar-sygdom på 26 procent ved øget indtag af kød, mens et tilsvarende øget indtag af mejeriprodukter resulterede i en 21 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdom. Undersøgelsen viste desuden, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme faldt med 25 procent, når mættet fedt (svarende til 2 procent af kostens kalorieindhold) fra kød blev erstattet af tilsvarende fedt fra mejeriprodukter. Det er imidlertid ganske uklart, om resultatet skyldes kødet eller andre faktorer i kød eller kødspiseres adfærd.

De sundeste fedtstoffer
Overordnet peger den nyeste forskning altså på, at udskiftning af mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen ikke vil nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdomme. Den mættet fedts indvirkning på åreforkalkning afhænger nemlig af fedtsyresammensætningen i den enkelte fødevare samt af hvilke andre stoffer, fødevaren indeholder. Således kan man konkludere, at plantefedtstoffer med et passende højt indhold af n-3 flerumættet fedt (fx rapsolie og olivenolie) er de mest sunde og er at foretrække frem for fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt (fx smør) eller planteolier med lavt n-3 indhold. Ligesom man ud fra en ren sundhedsmæssig betragtning bør vælge blandingsprodukter med et højt indhold af n-3 frem for smør.

Artiklen er en forkortelse og opdatering af artiklen ”Ikke alt fedt er lige fedt” skrevet af institutleder, professor, dr.med. Arne Astrup, professor, ledende overlæge, dr.med. Steen Stender & professor emeritus, dr.med. Jørn Dyerberg på http://foodoflife.ku.dk/debat/fedtstof-og-hjertesygdom/