At kende sit kolesteroltal er godt – men ikke nok

Fakta: Normal kolesterol: LDL < 3, total kolesterol < 5.

Der er ingen tvivl om at man bør kende sit kolesteroltal – både det gode HDL og det dårlige LDL samt det rigtig onde, der er en anden slags fedt i blodet: triglycerid. Kendskabet til sit kolesterol og triglycerid er vigtig fordi meget høje tal ofte er ensbetydende med svær åreforkalkning, blodpropper og tidlig død. Det er der visse familier som har – de skal findes jo før jo bedre – og straks have rigtig behandling for ikke at få samme skæbne som deres fædre, mødre, onkler og tanter. I den modsatte ende er der nogle få heldige som fra naturens side har ekstra lave kolesterolværdier livet igennem, og af den grund nyder en beskyttelse livet igennem. For det store flertal med kolesterol mellem 4 og 7 er der ingen sikker sammenhæng mellem kolesteroltal og risikoen for blodpropper. Ved hjælp af CardioLabs specielle ultralyd måles risikoen for blodprop helt præcis og du kan få sikker viden om du lever sundt nok eller få motivation til at starte en bedre livsstil og eventuelt tage medicin for at vende udviklingen, så din risiko svinder dag for dag.