Your address will show here +12 34 56 78

Vidste du, at risikoen for at få hjertekarsygdomme afhænger dels af livsstil og dels af arvelige forhold? Hvor man selv er herre over sin livsstil, så er det umuligt at ændre i ens gener. Det forklarer, hvorfor sunde og raske yngre mennesker kan rammes af en blodprop som lyn fra en klar himmel. Og omvendt, hvorfor nogen med usund livsstil alligevel lever længe.

Hvordan ved man, om man er arveligt disponeret til hjertekarsygdomme?

Det kan man ikke vide med sikkerhed. Men er der tilfælde med blodprop i familien; mor, far, søskende eller andre familiemedlemmer, der enten har ramt hjertet eller hjernen, så er der en vis risiko for, at man selv har arvet eller er disponeret for denne tilbøjelighed. Jo flere tilfælde i familien, jo større er risikoen.

Kan man blive undersøgt for arvelige anlæg for hjertekarsygdomme?

Ja og nej. Det er endnu svært at teste din arvelige tilbøjelighed for åreforkalkning. De få gentest, der findes herfor forudsiger kun en brøkdel af dem, der får en blodprop senere i livet (måske 1-2%). Det er nemlig en forudsætning, at du kender det gen, der giver den arvelige hjertesygdom.

Derimod kan man blive undersøgt for, om man er ved at udvikle åreforkalkning i sine pulsårer. Åreforkalkning ligger til grund for næsten alle blodpropper og udvikles over årtier, før man mærker noget. Fordi udviklingen af åreforkalkning sker så langsomt, er der også god tid til at standse denne udvikling.

En ultralydsskanning af halspulsårerne

CardioLabs Risikoprofil giver et godt billede af dine pulsårer i hele kroppen. Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at dem med åreforkalkning langt oftere får blodpropper end dem uden. Og man kan gøre noget for at standse åreforkalkningen (læs gerne indlæg i Berlingske Tidende). Den skal bare opdages i tide!

En ultralydsskanning af pulsårerne giver et billede af samspillet mellem din livsstil og din tilbøjelighed til at udvikle åreforkalkning og afspejler derfor din fremtidige risiko.

0

Fakta
I dag behandles mange med kolesterolmedicin. Om det er den rette dosis kan være svært at vurdere. Det er nemlig ikke kolesteroltallet der er farligt – det farlige er om det høje kolesterol giver øget aflejring i årerne og dermed en større risiko for en blodprop. 
 
Nogle mennesker er fra naturens side tilsyneladende nærmest udstyret med ’teflon’ på indersiden af deres blodkar. Disse mennesker har ingen øget risiko for blodpropper trods højt kolesterol, rygning og manglende motion. Mens andre, der er slanke, ikke-rygere, motioner hver dag, og har normalt kolesterol kan have svære forandringer i deres blodkar så faren for blodprop er overhængende. De kan redde liv og førlighed ved at få tilstrækkelig kolesterolsænkende medicin – måske to eller flere forskellige slags. Man kan dog ikke se udenpå hvem der er hvem. Med de traditionelle metoder vurderes den enkelte ud fra den statistik, der forelægger for aldersgruppen. Derfor får man en dosis, som kan være for høj eller lav. 
0

Fakta, Forebyg

Hver gang 169 patienter bliver screenet for hjerte-kar sygdomme med et nyt screeningsprogram, bliver ét liv reddet viser nye data publiceret i Lancet.

Det nye screeningsprogram undersøger blodtrykket, graden af åreforkalkning og udposning på hovedpulsåren (aorta) ved hjælp af ultralyd. Mænd i alderen 65-74 år har deltaget i undersøgelsen, der startede helt tilbage i 2008.

“Mere end 20 pct. af deltagerne i screeningsgruppen havde gavn af screeningen Og det var et – for Jes S. Lindholt – overraskende resultat, at så mange af mændene havde udiagnosticerede kardiovaskulære sygdomme, når man i dag i stort omfang har adgang til diagnostisk teknologi” i følge Nana Fischer fra Dagens Medicin.

Artiklen kan læses på vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om  forebyggelse og fakta.

Vil du vide mere om hvad man ser efter og  hvordan man undersøger for hjerte-kar sygdomme?

Hovedpulsåren fordeler iltet blod fra hjertet til hele kroppen. Jo ældre vi bliver, jo større sandsynlighed for åreforkalkning og mindre elastiske pulsårer. Hos nogle sker det i en sådan grad, at der dannes en udposning, som i værste fald kan sprænge.

Langt de  fleste blodpropper skyldes åreforkalkning. Derfor er graden af åreforkalkning vigtig at holde øje med. Åreforkalkning er fedt og kalk, der sætter sig i karvæggen og snævrer blodåren ind. Man kan se tidlige tegn på åreforkalkning i halspulsårerne og ved større grad af åreforkalkning, også  i benenes pulsårer.

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder. Blodtrykket bør ikke være over 140/90 mmHg. Er blodtrykket for højt, kan du nedbringe risikoen for en blodprop med 40% ved at sænke det med 10 enheder.

0

Fakta
Forskningsresultater viser, at det ‘umulige’ faktisk er muligt. Hvis vi kan finde de mennesker, der har høj risiko for blodprop, kan op til 80% af blodpropperne helt undgås. Det er lægeligt nemt at sætte ind med kost, motion og eventuelt medicin. Problemet er at finde dem, der har brug for en forbedret indsats.
Ingen ved i virkeligheden hvordan det står til indeni. Selvom man kun er i trediverne, motionerer, er slank, har normalt kolesterol og ikke ryger, kan man godt være på vej mod en blodprop – og der er ingen særlige symptomer før blodproppen rammer. En ultralydsskanning af halspulsårerne om du har  begyndende åreforkalkning i dine pulsårer. Undersøgelsen er lige så effektiv som en CT-skanning til at vurdere risikoen for blodpropper. Den risiko kan nedbringes med en forbedret indsats i det daglige. Det er vigtigt at vide hvor sund man er indeni.
0