Den medfødte risiko for hjertekarsygdomme

Risikoen for at få hjertekarsygdomme afhænger dels af livsstil og dels af arvelige forhold. Hvor man selv er herre over livsstilen, så er det jo ikke muligt at ændre i ens gener. Det forklarer hvorfor sunde og raske yngre mennesker kan rammes af en blodprop som lyn fra en klar himmel. Og omvendt, hvorfor nogen med usund livsstil alligevel lever længe.

Hvordan ved man, om man er arveligt disponeret til hjertekarsygdomme?

Det kan man ikke vide med sikkerhed. Er der tilfælde med blodprop i hjerte eller hjernen i familien (mor, far og søskende m.v.), så er der en vis risiko for, at man selv har arvet denne tilbøjelighed. Jo flere tilfælde i familien, jo større risiko.

Kan man blive undersøgt for arvelige anlæg for hjertekarsygdomme?

Ja og nej. Det er endnu svært at teste din arvelige tilbøjelighed for åreforkalkning. De få gentest, der findes herfor forudsiger kun en brøkdel af dem, der får en blodprop senere i livet (måske 1-2%). Derimod kan man blive undersøgt for, om man er ved at udvikle åreforkalkning i sine pulsårer. Åreforkalkning ligger til grund for næsten alle blodpropper og udvikles over årtier, før man mærker noget. Fordi udviklingen af åreforkalkning sker så langsomt, er der også god tid til at standse denne udvikling.

En ultralydsskanning af halspulsårerne

CardioLabs Risikoprofil giver et godt billede af dine pulsårer i hele kroppen. Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at dem med åreforkalkning langt oftere får blodpropper end dem uden. Og man kan gøre noget for at standse åreforkalkningen (læs gerne indlæg i Berlingske Tidende). Den skal bare opdages i tide!

En ultralydsskanning af pulsårerne giver et billede af samspillet mellem din livsstil og din tilbøjelighed til at udvikle åreforkalkning og afspejler derfor din fremtidige risiko.