Your address will show here +12 34 56 78

Fif til forebyggelse

Råd og viden finder du ved at klikke på ikonerne

Små skridt kan gøre det 

Klik på rækken af symboler ovenfor og find ud af mere om forebyggelse. 80% af blodpropper kan forebygges, så bare start!


Kan man forebygge blodpropper?

CardioLab handler om forebyggelse og risikoafdækning. En undersøgelse hos CardioLab er et godt udgangspunkt, hvis du vil holde dig sund i hverdagen. Du får klar besked, når det gælder livsstil og åreforkalkning. Viser det sig, at du har forkalkning eller forstadier til forkalkning, er det et signal om, at du bør ændre din livsstil og gøre en ekstra indsats for at leve sundere. Du kan gøre noget.


Kan det betale sig?

Det er der ingen tvivl om. Åreforkalkning kan bremses, hvis du spiser sund kost og får motion nok. Er det ikke nok, så kan du standse udviklingen med medicin.


Og hvorfor?

– det er den bedste måde at forebygge blodpropper på. 80% af alle blodpropper kan undgås ifølge American Heart Association – hvis man sætter ind med den rigtige forebyggelse i tide. CardioLab er specialiseret i at diagnosticere åreforkalkning. Vi vurderer risikoen for blodpropper som følge af åreforkalkning og giver individuelle anbefalinger om livsstil og medicinering baseret på speciallægens vurdering.

  • Text Hover

Hvad fortæller kolesteroltallet?

Dit kolesteroltal angiver, hvor meget kolesterol du har i blodet.


Kolesterol findes især i LDL- og HDL-partikler.

Kolesterol fra LDL kaldes det “lede” kolesterol. Det sætter sig i karvæggen og er årsag til forkalkning/forsnævring i blodkarrene. HDL kaldes det “herlige” kolesterol, fordi det fjerner det lede kolesterol. Dit LDL skal helst være så lavt som muligt og dit HDL højt.


Hvad selve kolesteroltallet ligger på , fortæller ikke nødvendigvis noget om forkalkningsgraden/forsnævringsgraden i blodkarrene. 


Nogle mennesker kan overraskende nok tåle et højt LDL uden at få åreforkalkning, mens andre er nødt til at leve ekstra sundt og måske også tage medicin herfor. Man kan derfor ikke sige, hvorvidt et kolesteroltal er passende eller for højt, før der er lavet en ultralydskanning af halspulsårerne.


Kan du sænke dit LDL-kolesterol, så falder risikoen for at få hjertekarsygdom i gennemsnit med 20–25% for hvert 1 mmol/l, i følge Europæisk Kardiologisk Selskab.


Det gode
HDL-kolesterol kaldes også det gode kolesterol.


Det ondeLDL-kolesterol kaldes det lede kolesterol. Det sætter sig i karvæggen og er årsag til forkalkning/forsnævring i blodkarrene.


Det grusommeTriglycerider er en anden slags fedtstoffer i blodet. Forhøjede triglycerider hænger ofte sammen med overvægt og øger risikoen for hjerteanfald og åreforkalkning/åreforsnævring

  • Text Hover
Hvad er forhøjet blodtryk?


Dit hjerte pumper blod ud i dine pulsårer. Blodtrykket er trykket i dine pulsårer og viser, hvor hårdt dit hjerte arbejder.


Forhøjet blodtryk er en af de væsentligste årsager til hjertekarsygdomme. Højt blodtryk belaster karvæggen og kan rive belægninger fra karvæggen med, som sætter sig som blodpropper.


Udbredt åreforkalkning/åreforsnævring beskadiger pulsårevæggene, så de mister deres elasticitet. 

Det gør, at hjertet skal pumpe mod en højere modstand, og hjertet bliver belastet. 

Blodtrykket stiger af samme grund.


Dit blodtryk bør være under 135/85. 
Har du diabetes, nyresygdom eller hjertekarsygdom, skal det være under 130/80.

  1. Tab dig, hvis du er overvægtig.

  2. Dyrk motion 30 min. hver dag. Det sænker vægten og øger det gode kolesterol.

  3. Spis mindre animalsk fedt (mættet fedt). Brug i stedet umættet fedt fra planteriget.

  4. Spar på saltet. Almindeligt salt består af natriumchlorid, og det er natrium-delen, der får blodtrykket til at stige. Det er meget individuelt, hvor følsomt blodtrykket er for salt.

  5. Er der forhøjet blodtryk i din familie, bør du måle dit blodtryk jævnligt enten ved lægen eller derhjemme. Du kan ikke altid mærke et for højt blodtryk.

  6. Skær ned på alkoholforbruget. Alkohol er ikke gavnligt – ej heller et enkelt glas.

  7. Stop rygning.

  • Text Hover
Hvad er triglycerider?

Triglycerider er fedtstoffer i blodet.
Størstedelen stammer fra den mad, vi spiser. Er niveauet af triglycerider for højt, øges risikoen for åreforkalkning/forsnævring og hjerteanfald. 
Forhøjet triglycerid hænger ofte sammen med overvægt, sukkersyge og/eller et for stort alkoholforbrug. 
Har du forhøjede triglycerider, bør du begrænse indtagelsen af fedt, sukker og alkohol.


Hvordan sænker jeg triglyceriderne?

- Det gælder især om at begrænse kalorierne, samt at undgå visse fødevarer.
- Begræns dit alkoholindtag
- Undgå sodavand, sukker, honning, slik, kager, hvidt brød, ris og pasta, der omdannes hurtigt til sukker.
- Spis nødder, frø og mandler.
- Spar på frugten – frugtsukker øger triglyceriderne. Spis grønt i stedet.
- Begræns indtagelse af fedt fra dyr og brug olie i stedet. Valget af fedt er ikke lige fedt.
- Spis 100 gram fed fisk, som laks eller makrel, om dagen .
- Visse typer af medicin kan øge triglyceriderne, f.eks. p-piller, vanddrivende medicin, betablokkere og visse hormoner, samt antihormoner. Tal med din læge om alternativer.
- Dyrk motion – få vægten ned.


  • Text Hover
Sådan undgår du det skadelige LDL kolesterol

Spis havregryn, linser, bønner, kikærter, æbler og citrusfrugter – de indeholder opløselige fibre, der har en kolesterolsænkende effekt. Spis fuldkornsbrød og -pasta, grøntsager, frugt, bønner og nødder – de indeholder plantesteroler og stanoler, der har en kolesterolsænkende effekt. Hold dig til margariner med omega 3 fedtsyrer. Begræns dit indtag af kød med fedt, fede dressinger, mayonnaise, remoulade og fede mejeriprodukter – det mættede fedt sætter gang i din egen produktion af kolesterol. Tænk over dit indtag af lever, leverpostej, rejer, hummer og æg – det er fødevarer med et højt indhold af kolesterol. Nyere undersøgelser har dog vist, at der skal spises en del, før kolesterolniveauet påvirkes.


Ti sunde fedtkilder

1. Olivenolie

2. Rapsolie

3. Mayonnaise (fuldfed lavet på rapsolie)

4. Hasselnødder

5. Torskelever

6. Mandler

7. Peanutbutter

8. Avocado

9. Hellefisk

10. Cashewnødder


Sådan undgår du det mættede fedt

- Undgå kød med synligt fedt – eller skær det af.
- Spis aldrig hakket kød med mere end 5-10 % fedt.
- Spis fisk eller kød med lav fedtindhold, f. eks. skinke, hamburgerryg, kylling uden skind eller vildt.
- Braiserer, ovnstege eller kog – til nød pandesteg i rapsolie (ikke smør) eller lyn-steg på tør pande.
- Undgå opbagte sovse på smør eller fløde – brug bouillon og jævn evt. med maizena.
- Drop alle fede mælkeprodukter – gå efter skummemælk med 0,1% fedt eller minimælk med 0,4% fedt.
- Undgå palme- og kokosolie og begræns plantemargarine, solsikkeolie og andre olier – brug i stedet oliven-, raps- og jordnøddeolie.

  • Text Hover

Kan motion give blodpropper – eller forhindre dem?

Motion holder blodpropper på afstand. 
Motion får dit blodtryk til at falde, så risikoen for åreforkalkning/åreforsnævring og en blodprop mindskes. Samtidigt øger det mængden af det gode kolesterol HDL og hjælper til vægttab



Hvorfor er motion så godt for hjertekarsystemet?

- Fedtet i blodet falder, når du dyrker motion.

- Triglycerider er fedtstoffer, der virker som energidepot til musklerne, men det kan sætte sig fast i karvæggen.

- Træning hjælper til at holde karvæggen fin og glat, så fedtstofferne ikke så let kan sætte sig fast. Er karvæggen ru, er der større risiko for blodpropper. Især sukkersygepatienter har ofte en ru karvæg. 

- Motionerer du jævnligt, bliver dine blodpladers evne til at klumpe sammen mindre, hvorfor der opstår færre blodpropper i hjerte og hjerne.

- Når du dyrker motion regelmæssigt, falder dit blodtryk. Hver gang blodtrykket falder med 10 mm kviksølv, mindskes risikoen for en hjerneblødning eller blodprop i hjernen med 40 procent.

- Motion får også hvilepulsen til at falde, så hjertet skånes.

  • Text Hover
Opdag sukkersygen tidligt og halver risikoen for blodpropper 

Type 2-diabetikeres risiko for at dø tidligt af deres sygdom eller få alvorlige komplikationer halveres, hvis diabetes opdages tidligt, og man kommer i behandling. Sukkersyge medfører stor risiko for hjertekarsygdomme. Den kan bl.a medføre åreforkalkning/åreforsnævring og blodpropper i hjertet og hjernen samt nyresvigt. Det forhøjede blodsukker giver stive og forsnævrede pulsårer. Når pulsårerne forsnævres, nedsættes blodforsyningen til organerne. Herved fungerer de dårligere. 60-80% af alle sukkersyge patienter dør af blodpropper fra åreforkalkning.


Hvad kan jeg selv gøre?

- Du kan stabilisere sukkersygen og mindske følgevirkningerne ved at optimere din behandling og livsstil. Målet er at få type 2- diabetes til at gå i ro af sig selv.

- Lev sundt og spis rigeligt grønt og kun lidt frugt.

- Skær ned på fedt og søde sager.

- Stil mod normalvægt med et body mass index (BMI) under 25, dvs. et fornuftigt forhold ml. din vægt og højde.

- Undgå for meget fedt på maven, da det vil sætte sig på dine indre organer med tiden.

- Er dit blodtryk for højt, bør det sænkes med mere medicin, (til under 130/80).

- Sørg for, at dit blodsukker er stabilt lavt. Er det for højt, risikerer du at få infektioner og følgevirkninger af sukkersygen.

- Tab dig, hvis du er overvægtig – altså hvis dit BMI mere end 25. 

- Dyrk motion dagligt med pulsen oppe; det sænker både vægten og øger det gode kolesterol.

- Skær ned på alkoholforbruget.

- Hold op med at ryge, hvis du ryger.

  • Text Hover
Stress medfører øget risiko for blodpropper

Danske og svenske undersøgelser har bevist, at hårde deadlines fører til seks gange forhøjet risiko for blodprop i hjertet.

Folk, som angiver, at de ugentligt rammes af stress og høj stressintensitet, har større risiko for at få et dødeligt slagtilfælde.

Det er ikke stress i sig selv, som øger risikoen for blodpropper og slagtilfælde, men derimod stressbetingede sygdomme. 


Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning.


Hvordan håndterer jeg stress?

Ved stresshåndtering er der ikke én universalløsning, som gælder for alle, da vi mennesker er forskellige.

En del af arbejdet i forhold til stresshåndtering består i at finde frem til de metoder og teknikker, som fungerer bedst for netop dig.

Du kan hente inspiration til stresshåndtering hos Stressforeningen.

Kvit halvdelen af blodpropperne sammen med cigaretterne
- Hvis du ryger, fordobler du risikoen for en blodprop. Rygning er suverænt en af de største risikofaktorer for blodpropper. Rygere udvikler åreforkalkning/åreforsnævring tidligere end ikke-rygere. Rygning påvirker kroppens evne til at danne blodpropper, da antallet af blodplader og deres evne til at klumpe sammen øges. Samtidig forringes organismens evne til at opløse evt. blodpropper. Rygning påvirker også et enzym i karvæggen (NO­-reduktase), som har stor betydning for karvæggens styrke til at forhindre kolesterol i at trænge ind i karvæggen og aflejre sig som plaque.


Hjælp til rygestop
Du kan få gratis hjælp fra STOP linjen på telefon 80 31 31 31. Gratis digital hjælp til rygestop med E-kvit, enten via deres hjemmeside eller deres App.

  • Text Hover
Kan jeg arve en blodprop?

Selv om du lever sundt, aldrig har røget og motionerer hyppigt, kan du blive ramt af livstruende blodpropper. 
Ny forskning har afsløret, at risikoen for blodpropper stiger betragteligt, hvis forældre, søskende eller bedsteforældre er blevet ramt før de er 65 år gamle.
Opdager man åreforkalkning/åreforsnævring og stopper man udviklingen af den, kan en meget stor del af alle blodpropper undgås – også selvom man har gået længe med åreforkalkning/åreforsnævring uden at vide det.


Hvad kan jeg gøre?

- Vær opmærksom på om der i din familie er:
- Blodpropper
- Forhøjet blodtryk
- Sukkersyge
- Forhøjet kolesterol
- Udposning på hovedpulsåren
- Bliv undersøgt tidligt og forebyg


Det er aldrig for sent at sætte ind mod åreforkalkning/åreforsnævring, men er der blodpropper i familien, er det allerbedst at blive undersøgt allerede fra 40-45 års alderen.


Har du tegn på åreforkalkning/åreforsnævring, kan man sætte ind med forebyggende behandling og livsstilsændringer, så du minimerer risikoen for blodpropper betydeligt.

This tab is empty. Drag a shortcode here to add content.

Små skridt kan gøre det 

Klik på rækken af symboler ovenfor og find ud af mere om forebyggelse. 80% af blodpropper kan forebygges, så bare start!


Kan man forebygge blodpropper?

CardioLab handler om forebyggelse og risikoafdækning. En undersøgelse hos CardioLab er et godt udgangspunkt, hvis du vil holde dig sund i hverdagen. Du får klar besked, når det gælder livsstil og åreforkalkning. Viser det sig, at du har forkalkning eller forstadier til forkalkning, er det et signal om, at du bør ændre din livsstil og gøre en ekstra indsats for at leve sundere. Du kan gøre noget.


Kan det betale sig?

Det er der ingen tvivl om. Åreforkalkning kan bremses, hvis du spiser sund kost og får motion nok. Er det ikke nok, så kan du standse udviklingen med medicin.


Og hvorfor?

– det er den bedste måde at forebygge blodpropper på. 80% af alle blodpropper kan undgås ifølge American Heart Association – hvis man sætter ind med den rigtige forebyggelse i tide. CardioLab er specialiseret i at diagnosticere åreforkalkning. Vi vurderer risikoen for blodpropper som følge af åreforkalkning og giver individuelle anbefalinger om livsstil og medicinering baseret på speciallægens vurdering.

  • Text Hover

Hvad fortæller kolesteroltallet?

Dit kolesteroltal angiver, hvor meget kolesterol du har i blodet.


Kolesterol findes især i LDL- og HDL-partikler.

Kolesterol fra LDL kaldes det “lede” kolesterol. Det sætter sig i karvæggen og er årsag til forkalkning/forsnævring i blodkarrene. HDL kaldes det “herlige” kolesterol, fordi det fjerner det lede kolesterol. Dit LDL skal helst være så lavt som muligt og dit HDL højt.


Hvad selve kolesteroltallet ligger på , fortæller ikke nødvendigvis noget om forkalkningsgraden/forsnævringsgraden i blodkarrene. 


Nogle mennesker kan overraskende nok tåle et højt LDL uden at få åreforkalkning, mens andre er nødt til at leve ekstra sundt og måske også tage medicin herfor. Man kan derfor ikke sige, hvorvidt et kolesteroltal er passende eller for højt, før der er lavet en ultralydskanning af halspulsårerne.


Kan du sænke dit LDL-kolesterol, så falder risikoen for at få hjertekarsygdom i gennemsnit med 20–25% for hvert 1 mmol/l, i følge Europæisk Kardiologisk Selskab.


Det gode
HDL-kolesterol kaldes også det gode kolesterol.


Det ondeLDL-kolesterol kaldes det lede kolesterol. Det sætter sig i karvæggen og er årsag til forkalkning/forsnævring i blodkarrene.


Det grusommeTriglycerider er en anden slags fedtstoffer i blodet. Forhøjede triglycerider hænger ofte sammen med overvægt og øger risikoen for hjerteanfald og åreforkalkning/åreforsnævring

  • Text Hover
Hvad er forhøjet blodtryk?


Dit hjerte pumper blod ud i dine pulsårer. Blodtrykket er trykket i dine pulsårer og viser, hvor hårdt dit hjerte arbejder.


Forhøjet blodtryk er en af de væsentligste årsager til hjertekarsygdomme. Højt blodtryk belaster karvæggen og kan rive belægninger fra karvæggen med, som sætter sig som blodpropper.


Udbredt åreforkalkning/åreforsnævring beskadiger pulsårevæggene, så de mister deres elasticitet. 

Det gør, at hjertet skal pumpe mod en højere modstand, og hjertet bliver belastet. 

Blodtrykket stiger af samme grund.


Dit blodtryk bør være under 135/85. 
Har du diabetes, nyresygdom eller hjertekarsygdom, skal det være under 130/80.

  1. Tab dig, hvis du er overvægtig.

  2. Dyrk motion 30 min. hver dag. Det sænker vægten og øger det gode kolesterol.

  3. Spis mindre animalsk fedt (mættet fedt). Brug i stedet umættet fedt fra planteriget.

  4. Spar på saltet. Almindeligt salt består af natriumchlorid, og det er natrium-delen, der får blodtrykket til at stige. Det er meget individuelt, hvor følsomt blodtrykket er for salt.

  5. Er der forhøjet blodtryk i din familie, bør du måle dit blodtryk jævnligt enten ved lægen eller derhjemme. Du kan ikke altid mærke et for højt blodtryk.

  6. Skær ned på alkoholforbruget. Alkohol er ikke gavnligt – ej heller et enkelt glas.

  7. Stop rygning.

  • Text Hover
Hvad er triglycerider?

Triglycerider er fedtstoffer i blodet.
Størstedelen stammer fra den mad, vi spiser. Er niveauet af triglycerider for højt, øges risikoen for åreforkalkning/forsnævring og hjerteanfald. 
Forhøjet triglycerid hænger ofte sammen med overvægt, sukkersyge og/eller et for stort alkoholforbrug. 
Har du forhøjede triglycerider, bør du begrænse indtagelsen af fedt, sukker og alkohol.


Hvordan sænker jeg triglyceriderne?

- Det gælder især om at begrænse kalorierne, samt at undgå visse fødevarer.
- Begræns dit alkoholindtag
- Undgå sodavand, sukker, honning, slik, kager, hvidt brød, ris og pasta, der omdannes hurtigt til sukker.
- Spis nødder, frø og mandler.
- Spar på frugten – frugtsukker øger triglyceriderne. Spis grønt i stedet.
- Begræns indtagelse af fedt fra dyr og brug olie i stedet. Valget af fedt er ikke lige fedt.
- Spis 100 gram fed fisk, som laks eller makrel, om dagen .
- Visse typer af medicin kan øge triglyceriderne, f.eks. p-piller, vanddrivende medicin, betablokkere og visse hormoner, samt antihormoner. Tal med din læge om alternativer.
- Dyrk motion – få vægten ned.


  • Text Hover
Sådan undgår du det skadelige LDL kolesterol

Spis havregryn, linser, bønner, kikærter, æbler og citrusfrugter – de indeholder opløselige fibre, der har en kolesterolsænkende effekt. Spis fuldkornsbrød og -pasta, grøntsager, frugt, bønner og nødder – de indeholder plantesteroler og stanoler, der har en kolesterolsænkende effekt. Hold dig til margariner med omega 3 fedtsyrer. Begræns dit indtag af kød med fedt, fede dressinger, mayonnaise, remoulade og fede mejeriprodukter – det mættede fedt sætter gang i din egen produktion af kolesterol. Tænk over dit indtag af lever, leverpostej, rejer, hummer og æg – det er fødevarer med et højt indhold af kolesterol. Nyere undersøgelser har dog vist, at der skal spises en del, før kolesterolniveauet påvirkes.


Ti sunde fedtkilder

1. Olivenolie

2. Rapsolie

3. Mayonnaise (fuldfed lavet på rapsolie)

4. Hasselnødder

5. Torskelever

6. Mandler

7. Peanutbutter

8. Avocado

9. Hellefisk

10. Cashewnødder


Sådan undgår du det mættede fedt

- Undgå kød med synligt fedt – eller skær det af.
- Spis aldrig hakket kød med mere end 5-10 % fedt.
- Spis fisk eller kød med lav fedtindhold, f. eks. skinke, hamburgerryg, kylling uden skind eller vildt.
- Braiserer, ovnstege eller kog – til nød pandesteg i rapsolie (ikke smør) eller lyn-steg på tør pande.
- Undgå opbagte sovse på smør eller fløde – brug bouillon og jævn evt. med maizena.
- Drop alle fede mælkeprodukter – gå efter skummemælk med 0,1% fedt eller minimælk med 0,4% fedt.
- Undgå palme- og kokosolie og begræns plantemargarine, solsikkeolie og andre olier – brug i stedet oliven-, raps- og jordnøddeolie.

  • Text Hover

Kan motion give blodpropper – eller forhindre dem?

Motion holder blodpropper på afstand. 
Motion får dit blodtryk til at falde, så risikoen for åreforkalkning/åreforsnævring og en blodprop mindskes. Samtidigt øger det mængden af det gode kolesterol HDL og hjælper til vægttab



Hvorfor er motion så godt for hjertekarsystemet?

- Fedtet i blodet falder, når du dyrker motion.

- Triglycerider er fedtstoffer, der virker som energidepot til musklerne, men det kan sætte sig fast i karvæggen.

- Træning hjælper til at holde karvæggen fin og glat, så fedtstofferne ikke så let kan sætte sig fast. Er karvæggen ru, er der større risiko for blodpropper. Især sukkersygepatienter har ofte en ru karvæg. 

- Motionerer du jævnligt, bliver dine blodpladers evne til at klumpe sammen mindre, hvorfor der opstår færre blodpropper i hjerte og hjerne.

- Når du dyrker motion regelmæssigt, falder dit blodtryk. Hver gang blodtrykket falder med 10 mm kviksølv, mindskes risikoen for en hjerneblødning eller blodprop i hjernen med 40 procent.

- Motion får også hvilepulsen til at falde, så hjertet skånes.

  • Text Hover
Opdag sukkersygen tidligt og halver risikoen for blodpropper 

Type 2-diabetikeres risiko for at dø tidligt af deres sygdom eller få alvorlige komplikationer halveres, hvis diabetes opdages tidligt, og man kommer i behandling. Sukkersyge medfører stor risiko for hjertekarsygdomme. Den kan bl.a medføre åreforkalkning/åreforsnævring og blodpropper i hjertet og hjernen samt nyresvigt. Det forhøjede blodsukker giver stive og forsnævrede pulsårer. Når pulsårerne forsnævres, nedsættes blodforsyningen til organerne. Herved fungerer de dårligere. 60-80% af alle sukkersyge patienter dør af blodpropper fra åreforkalkning.


Hvad kan jeg selv gøre?

- Du kan stabilisere sukkersygen og mindske følgevirkningerne ved at optimere din behandling og livsstil. Målet er at få type 2- diabetes til at gå i ro af sig selv.

- Lev sundt og spis rigeligt grønt og kun lidt frugt.

- Skær ned på fedt og søde sager.

- Stil mod normalvægt med et body mass index (BMI) under 25, dvs. et fornuftigt forhold ml. din vægt og højde.

- Undgå for meget fedt på maven, da det vil sætte sig på dine indre organer med tiden.

- Er dit blodtryk for højt, bør det sænkes med mere medicin, (til under 130/80).

- Sørg for, at dit blodsukker er stabilt lavt. Er det for højt, risikerer du at få infektioner og følgevirkninger af sukkersygen.

- Tab dig, hvis du er overvægtig – altså hvis dit BMI mere end 25. 

- Dyrk motion dagligt med pulsen oppe; det sænker både vægten og øger det gode kolesterol.

- Skær ned på alkoholforbruget.

- Hold op med at ryge, hvis du ryger.

  • Text Hover
Stress medfører øget risiko for blodpropper

Danske og svenske undersøgelser har bevist, at hårde deadlines fører til seks gange forhøjet risiko for blodprop i hjertet.

Folk, som angiver, at de ugentligt rammes af stress og høj stressintensitet, har større risiko for at få et dødeligt slagtilfælde.

Det er ikke stress i sig selv, som øger risikoen for blodpropper og slagtilfælde, men derimod stressbetingede sygdomme. 


Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning.


Hvordan håndterer jeg stress?

Ved stresshåndtering er der ikke én universalløsning, som gælder for alle, da vi mennesker er forskellige.

En del af arbejdet i forhold til stresshåndtering består i at finde frem til de metoder og teknikker, som fungerer bedst for netop dig.

Du kan hente inspiration til stresshåndtering hos Stressforeningen.

Kvit halvdelen af blodpropperne sammen med cigaretterne
- Hvis du ryger, fordobler du risikoen for en blodprop. Rygning er suverænt en af de største risikofaktorer for blodpropper. Rygere udvikler åreforkalkning/åreforsnævring tidligere end ikke-rygere. Rygning påvirker kroppens evne til at danne blodpropper, da antallet af blodplader og deres evne til at klumpe sammen øges. Samtidig forringes organismens evne til at opløse evt. blodpropper. Rygning påvirker også et enzym i karvæggen (NO­-reduktase), som har stor betydning for karvæggens styrke til at forhindre kolesterol i at trænge ind i karvæggen og aflejre sig som plaque.


Hjælp til rygestop
Du kan få gratis hjælp fra STOP linjen på telefon 80 31 31 31. Gratis digital hjælp til rygestop med E-kvit, enten via deres hjemmeside eller deres App.

  • Text Hover
Kan jeg arve en blodprop?

Selv om du lever sundt, aldrig har røget og motionerer hyppigt, kan du blive ramt af livstruende blodpropper. 
Ny forskning har afsløret, at risikoen for blodpropper stiger betragteligt, hvis forældre, søskende eller bedsteforældre er blevet ramt før de er 65 år gamle.
Opdager man åreforkalkning/åreforsnævring og stopper man udviklingen af den, kan en meget stor del af alle blodpropper undgås – også selvom man har gået længe med åreforkalkning/åreforsnævring uden at vide det.


Hvad kan jeg gøre?

- Vær opmærksom på om der i din familie er:
- Blodpropper
- Forhøjet blodtryk
- Sukkersyge
- Forhøjet kolesterol
- Udposning på hovedpulsåren
- Bliv undersøgt tidligt og forebyg


Det er aldrig for sent at sætte ind mod åreforkalkning/åreforsnævring, men er der blodpropper i familien, er det allerbedst at blive undersøgt allerede fra 40-45 års alderen.


Har du tegn på åreforkalkning/åreforsnævring, kan man sætte ind med forebyggende behandling og livsstilsændringer, så du minimerer risikoen for blodpropper betydeligt.

This tab is empty. Drag a shortcode here to add content.