Fokus på hjertets tilstand
Denne undersøgelse er relevant, hvis du let bliver forpustet, får hævede ben, eller hvis du mistænker, at dit hjerte ikke fungerer godt nok.
Undersøgelsen indeholder
- Ultralydsskanning for åreforkalkning i halspulsårerne – afdækker din risiko for at få blodpropper både på kort og længere sigt.
- Ultralydsskanning af hovedpulsåren for at afdække udposninger.
- Ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi/EKKO) – afdækker størrelsen på hjertet samt dets funktion, så eventuelle sygdomme i hjertet og/eller hjerteklapperne kan diagnosticeres.
- Blodprøver – kolesteroltal, blodsukker m.m.
- Spørgeskema om livsstil, medicin, tidligere sygdomme samt arvelig belastning.
- Personlig rapport med resultatet af undersøgelsen samt speciallægens vurdering og anbefaling.
Sådan foregår undersøgelsen
Selve ultralydsskanningen af hjertet og pulsårerne foregår uden på huden og gør ikke ondt. Den bliver foretaget af en hjertespecialist samt en af CardioLabs sonografer. På ultralydsskærmen vil du under selve ekkokardiografien kunne se billedet af et pumpende hjerte og hjerteklapper, der åbner og lukker sig. Undersøgelsen inkl. blodprøver tager ca. 1 time. På baggrund af et spørgeskema udfyldt ved undersøgelsen, resultaterne fra ultralydsundersøgelsen og blodprøverne udfærdiger CardioLab’s speciallæger i hjertekarsygdomme en samlet personlig rapport til dig. Rapporten indeholder resultaterne af undersøgelsen samt speciallægens vurdering af din situation og anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra. Du modtager din personlige rapport på mail inden for 14 hverdage efter undersøgelsen.
Dele af undersøgelsen foregår hos en kardiolog.
Varighed: ca. 1 time inkl. blodprøver