Undersøgelse for udposning på hovedpulsåren (aorta)
Undersøgelsen afdækker udposning på hovedpulsåren og bruges ofte som et tillæg til Risikoprofil.
Hvem bør blive undersøgt?
Arvelighed spiller en betydelig rolle. Har dine forældre eller søskende haft udposning på hovedpulsåren, anbefales det derfor, at du bliver undersøgt i 40-50 års alderen. Alle andre anbefales at blive undersøgt, når de er fyldt 60 år.
Hvorfor blive undersøgt for udposning på hovedpulsåren (aorta)?
Jo ældre vi bliver, des mindre elastiske bliver vores blodårer. Tabet af elasticitet sker gradvist over mange år, men hos nogle sker det i en sådan grad, at der dannes en udposning, som i værste fald kan sprænge. Ved at blive undersøgt i tide kan afdækkes om du har gavn af forebyggende behandling eller evt. en forebyggende operation.
Hovedpulsåretest indeholder
- Ultralydsskanning af hovedpulsåren.
- Rapport med resultatet af undersøgelsen samt speciallægens vurdering og anbefaling.
Sådan foregår undersøgelsen
Ultralydsskanningen af hovedpulsåren foregår uden på huden på maven og gør ikke ondt. Skanningen viser diameteren af hovedpulsåren, der hvor den er størst og afdækker dermed din risiko for at få udposninger både på kort og på længere sigt. Du får svar på undersøgelsen med det samme – og svaret indgår også i din rapport fra en af CardioLabs speciallæger med en vurdering af din situation samt anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra. Rapporten får du på mail ca. 7 dage efter skanningen.
Hovedpulsåretest – selvstændig test
-forebyggende undersøgelse for udposning på hovedpulsåren
PRIS: 1.495 kr. (fritaget moms)
Hovedpulsåretest som tillæg til Risikoprofil
PRIS: 500 kr. (fritaget moms)