Hvad kan åreforkalkning føre til?

Åreforkalkning kan føre til mange forskellige alvorlige følgesygdomme som f.eks.blodprop i hjertet, slagtilfælde, demens, claudicatio (vindueskiggersyndrom), højt blodtryk, iltmangel i tarmen m.m. Det er derfor vigtigt at forebygge åreforkalkning så godt som muligt, så disse sygdomme aldrig når at udvikle sig. Nedenfor kan du læse mere om de enkelte følgesygdomme.

Blodprop i hjertet

Trods store forebyggende indsatser med rygeforbud etc. er blodprop i hjertet fortsat den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Åreforkalkning giver forsnævring af kranspulsårerne, der forsyner selve hjertemuskulaturen med blod. Når kranspulsårerne lukker helt til med en lille blodprop, får dele af hjertemusklen ikke blod og fungerer derfor ikke ordentligt. Man kalder tilstanden en blodprop i hjertet.

Symptomer

Når man får en blodprop i hjertet, føles det som trykken for brystet, evt. med udstrålende smerter til maven, armen eller kæben. Bliver man ikke behandlet hurtigst muligt (med ballonudvidelse af kranspulsårerne om hjertet), kan dele af hjertevæggen dø med svækkelse af hjertet til følge. Hjertet kan i nogle tilfælde gå i stå (hjertestop), og man dør, hvis ikke der foretages genoplivning. Slipper man fra blodproppen i live, vil der oftest være et område (et ar) i hjertet med dårligt fungerende hjertevægsmuskulatur. Hvis arret er stort, vil hjertet blive ved med at fungere dårligt (hjertesvigt).

Brystsmerter (angina pectoris)

Hos nogle mennesker giver forsnævring af kranspulsårerne sig til kende ved smerter i venstre side af brystet, ofte med udstråling til venstre arm og kæben ved fysisk belastning. Ved disse symptomer er det vigtigt at søge læge for at få afklaret, om det er tegn på åreforkalkning, da forebyggende behandling skal iværksættes.

Slagtilfælde

Den tredje hyppigste dødsårsag i den vestlige verden er slagtilfælde. Slagtilfælde skyldes oftest (80-90 procent) blodpropper, der føres med blodstrømmen fra halspulsårerne eller hjertet/hovedpulsåren til hjernen. Den resterende del skyldes blødning i hjernen. En tredjedel af folk, der rammes af blodprop/blødning dør, hvis blodproppen/blødningen har været for stor. Igen er det åreforkalkning, der forårsager forsnævring af pulsårerne. Noget af denne forsnævring kan rive sig løs og føres så med blodstrømmen til hjernen, hvor den blokerer blodforsyningen til et område i hjernen. Symptomerne varierer alt efter, om det er et stort eller lille kar eller et vigtigt eller mindre vigtigt område af hjernen, der bliver ramt. Blodproppen stopper nemlig blodforsyningen, så nervecellerne i området dør.

Symptomer

Afhængigt af hvor blodproppen sætter sig i hjernen eller blødningen opstår, vil man altså få forskellige symptomer. Sætter blodproppen sig i højre hjernehalvdel, kan der opstå lammelse af venstre arm eller ben. Sætter den sig i talecentret i venstre hjernehalvdel, får man tale- og forståelsesbesvær og/eller lammelse af højre krops halvdel. Rammes hjernens synscenter bagtil, får man synstab. Tilstanden kan være forbigående (under 24 timer) eller længerevarende (over 24 timer). Er den meget længerevarende og med svære handicap til følge, vil mange have brug for langvarig genoptræning for at forsøge at genvinde tabte funktioner

Demens

Åreforkalkning kan forårsage forsnævringer og blodpropper i hjernen med blod-og iltmangel i hjernen til følge. Får man gennem livet mange små forsnævringer eller aflukninger af årerne i hjernen, har det vist sig, at man kan udvikle demens, også kaldet vaskulær demens, der udgør ca. en femtedel af alle demens typer. Symptomerne ved vaskulær demens varierer afhængigt at både antallet, størrelsen og placeringen af de ramte områder, ligesom disse faktorer også har indflydelse på graden af demens. Blandingsformer af vaskulær demens og Alzheimers sygdom er relativt hyppige, og vaskulær demens kan også senere føre til Alzheimers sygdom. Ydermere viser det sig, at risikofaktorer for åreforkalkning også gælder for Alzheimers sygdom, og at personer med åreforkalkning oftere har demens end personer uden åreforkalkning.

Symptomer

Demenssygdommen kommer gradvist til udtryk, når man er i pensionsalderen. Folk med demens får hukommelses- og koncentrationsproblemer, nedsat initiativ, svækket dømmekraft, indlevelsesevne og overblik, ændret følelsesregister med depression samt problemer med sociale færdigheder. Der kan også forekomme problemer med vandladning og gangfunktion. De har svært ved at klare dagligdagen og kræver ofte intensiv pleje af de pårørende eller må på plejehjem.

Vindueskiggerben

Vindueskiggerben, også kaldet claudicatio, er en gradvist invaliderende sygdom. Den rammer især folk i pensionsalderen, som følge af en årelang forsnævring og evt. aflukning af pulsårerne ned til og i benene.

Symptomer

Vindueskiggerben er smerter i læg-/lår-/ eller baldemuskulatur, når man går. Det typiske billede er, at smerterne forsvinder, når man holder pause, hvorefter man kan gå et stykke igen uden smerter. Får man konstant smerter ved gang, eller har man også smerter i sengen om natten, så man må hænge benet ud over sengen eller stå op og gå rundt for at få smerterne til at forsvinde, er det vigtigt at søge læge og blive behandlet. Behandling kræves også ved tå- eller bensår, der ikke vil læges inden for kort tid. Får man ikke behandling, er man i risiko for at miste benet eller dele af det (amputation).

Højt blodtryk

Der findes mange grunde til forhøjet blodtryk. For højt blodtryk er arbejdstryk (systolisk) på over 140 mmHg og hviletryk i hjertet (diastolisk) på over 90 mmHg. En sjældnere grund er forsnævring af nyrepulsåren pga. åreforkalkning. Herved tror kroppen fejlagtigt, at der er for lavt blodtryk i systemet, hvorfor hjertet hormonelt bliver sat til at yde et højere blodtryk. Forhøjet blodtryk provokerer også dannelse af åreforkalkning i de øvrige pulsårer i kroppen. Jo længere tid med forhøjet blodtryk, jo mere udtalt forsnævres de øvrige kar altså også.

Blodmangel til tarm

Åreforkalkning rammer ofte tarmens pulsårer, men giver heldigvis kun symptomer hos de færreste. I de tilfælde hvor symptomer opstår, skyldes det, at tarmen får for lidt blod, hvilket især er vigtigt efter fødeindtagelse, hvorfor spisning kan medføre stærke, kolikagtige mavesmerter. Er det særlig udtalt, kan de lidende dele af tarmen dø, og dele af tarmene må fjernes med stor risiko for, at patienten dør af tilstanden.

Cardiolab tilbyder scanning af pulsårerne i halspulsårer, hovedpulsåre (aorta) og lysken. Kender du dine årers tilstand, har du bedre mulighed for at forebygge udvikling af åreforkalkning og dens mange, potentielt livstruende følgesygdomme.