Hvad består undersøgelser og behandlinger af hos CardioLab?
Ved undersøgelsen hos CardioLab vil du modtage information om undersøgelsen og blive undersøgt af et tværfagligt team med læger, sygeplejerske, paramediciner, diætist, psykolog, personlige træner og terapeut (fysioterapeut og/ eller ergoterapeut). Herudover kan du blive mødt af vejledere, der arbejder med psykisk arbejdsmiljø, personale- og ledelsesudvikling.
Ethvert forløb bliver individuelt tilrettelagt, så du kan understøttes og styrkes, der hvor du har behov. Udgangspunktet er arbejdet med forebyggelse og behandling af hjerte-kar sygdomme.
Sygeplejerskerne vil selvstændigt foretage en række rutinekontroller, herunder kontrol af blodtryk, blodprøver, EKG og eventuelt lungefunktionsundersøgelse i samråd med lægen. Alle kontroller vil være ordineret og efterfølgende kontrolleret af speciallægen.
Hvordan gives samtykke?
Samtykke kan gives skriftlig ved tidsbestilling her på siden, eller verbalt ved tidsbestilling per telefon. Ved undersøgelser på arbejdspladsen vil det ligeledes være muligt at give et verbalt samtykke.
Data
CardioLab opbevare journaler for alle undersøgelser. Af hensyn til patientsikkerheden er det nødvendigt, at der bliver ført en journal, når sundhedspersoner behandler patienter.Lovreglerne om autoriserede sundhedspersoners journalføringspligt er i autorisationsloven kapitel 6, §§ 21 – 25. Vi bruger endvidere anonymiseret data til statistisk brug, som vi deler med samarbejdspartnere med formål at få en dybere viden omkring hjertekarsygdomme. Samarbejdspartnere kan være forskergrupper, offentlige og private aktører.
Jeg vil ikke have mine data bruges eller gemmes
Du har som borger en række rettigheder over for de myndigheder, virksomheder, foreninger og lignende, der behandler oplysninger om dig. Som registreret har du blandt andet følgende rettigheder:
- ret til at få besked om, at der indsamles oplysninger om dig
- ret til at se de oplysninger, der behandles om dig
- ret til at modsætte dig, at der videregives oplysninger om dig med henblik på markedsføring
- ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet, slettet eller blokeret
- ret til at fortryde dit samtykke om registrering af personoplysninger
- ret til at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysninger om dig selv.
Vil du vide mere?
CardioLab
Peter Bangs Vej 7 A, 4. etage
2000 Frederiksberg
Telefon: 53 54 05 52
Email: info@cardiolab.dk