De fleste af de, der får en blodprop lever sundt, har normale kolesteroltal og normalt blodtryk. Det er forskelligt, hvor godt vi genetisk er beskyttet. Der er simpelt hen forskel på hvordan vi hver især er disponeret for blodpropper. Det kan vi ikke påvirke – men vi kan påvirke hvor sunde vi er indeni ved vores livsstil.
Jeg har normale kolesteroltal, så hvorfor blive undersøgt?
Man kan godt have åreforkalkning trods et normalt kolesteroltal. Derfor giver det et mere præcist billede at supplere kolesterolmålingen med en ultralydundersøgelse af pulsårerne.
Hvad betyder det, hvis jeg har åreforkalkning?
Det positive er, at åreforkalkning er meget længe om at udvikle sig, og at udviklingen kan bremses. Man kan selv gøre meget for at forebygge, at blodpropper opstår. Det handler om at kvitte rygning, spise sundt, motionere samt måske medicinsk behandling.