Forebyggende helbredsundersøgelse for åreforkalkning
Risikoprofil afdækker tidlige forstadier til blodpropper. Undersøgelsen viser, om du har begyndende åreforkalkning i dine pulsårer og i givet fald, hvor meget i forhold til, hvad der er normalt for din alder.
Risikoprofil indeholder
- Ultralydsskanning for åreforkalkning halspulsårerne – dermed afdækkes din risiko for at få åreforkalkningsrelaterede blodpropper både på kort og lidt længere sigt.
- Blodprøver – kolesteroltal, blodsukker m.m.
- Spørgeskema om livsstil, medicin, tidligere sygdomme samt arvelig belastning.
- Personlig rapport med resultatet af undersøgelsen samt speciallægens vurdering og anbefaling.
Sådan foregår undersøgelsen
Selve ultralydsskanningen af halspulsårerne foregår uden på huden, og gør ikke ondt. Den bliver foretaget af en af CardioLab’s sonografer. Undersøgelsen inkl. blodprøver tager knap 30 minutter.
Speciallægens vurdering og anbefaling
Resultaterne fra ultralydsundersøgelsen samt blodprøver og spørgeskema danner grundlag for den samlede personlige rapport, som CardioLabs speciallæger i hjerte-kar-sygdomme udfærdiger til dig. Rapporten indeholder resultaterne af undersøgelsen samt speciallægens vurdering af din situation og anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra. Du modtager din personlige rapport på mail ca. 7 dage efter undersøgelsen.
Risikoprofil
– forebyggende undersøgelse for åreforkalkning
PRIS: 2.995 kr. (fritaget moms)