Forebyggende helbredsundersøgelse for åreforkalkning
Udvidet risikoprofil afdækker tidlige forstadier til blodpropper. Undersøgelsen viser, om du har begyndende åreforkalkning i dine pulsårer og i givet fald, hvor meget i forhold til, hvad der er normalt for din alder. Undersøgelsen afdækker også, om du har udposninger på hovedpulsåren (aorta). Udposninger er potentielt livsfarlige, hvis de brister.
Undersøgelsen indeholder
- Ultralydsskanning for åreforkalkning halspulsårerne – dermed afdækkes din risiko for at få åreforkalkningsrelaterede blodpropper både på kort og lidt længere sigt.
- Ultralydsskanning af hovedpulsåren (aorta) for farlige udposninger eller begyndende tegn herpå.
- Blodprøver – kolesteroltal, blodsukker m.m.
- Spørgeskema om livsstil, medicin, tidligere sygdomme samt arvelig belastning.
- Personlig rapport med resultatet af undersøgelsen samt speciallægens vurdering og anbefaling.
Sådan foregår undersøgelsen
Selve ultralydsskanningen af pulsårerne foregår uden på huden og gør ikke ondt. Den bliver foretaget af en af CardioLab’s sonografer. Undersøgelsen inkl. blodprøver tager ca. 30 minutter.
Resultaterne fra ultralydsundersøgelsen samt blodprøver og spørgeskema danner grundlag for den samlede personlige rapport, som CardioLabs speciallæger i hjerte-karsygdomme udfærdiger til dig. Rapporten indeholder resultaterne af undersøgelsen samt speciallægens vurdering af din situation og anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra. Du modtager din personlige rapport på mail ca. 14 hverdage efter undersøgelsen.
Varighed: ca. 30 minutter inkl. blodprøver